European Quarter Explorer 

European Quarter Explorer

Bruxelles
European Quarter

Besøg EU-kvarteret på en gratis guidet tur – i dit eget tempo.

Målgruppens alder 16 år
Aktivitetens varighed Fra til -
Tilgængelige sprog under aktiviteten 24

European Quarter Explorer

Bruxelles
European Quarter
Målgruppens alder 16 år
60-90'
24

Vil du vide mere om den by, du bor i? Eller få mest muligt ud af dit besøg i Bruxelles med en oplevelse lidt ud over det sædvanlige?

European Quarter Explorer er en webapplikation, der giver dig mulighed for at opleve et af de mest eklektiske og internationale kvarterer i Bruxelles, nemlig EU-kvarteret. Virtuelle guider vil fortælle historier om området og om de bemærkelsesværdige kunstværker, den moderne arkitektur og resterne fra fortiden, der gør det så unikt. 

Ved hvert stop vælger du, hvad du ønsker at høre om: historien om en gammel togstation, der kun delvis er bygget færdig; en britisk industrimand, der bragte velstand til Belgien takket være jernbanerne; hvordan de vigtigste EU-institutioner fungerer, hvordan EU-lovgivningen påvirker din dagligdag, Park Leopolds mange liv, en bygning lavet af træ og glas fra hele Europa, en hemmelig have og meget mere. 

Vælg din foretrukne guidede tur: begge foreligger på 24 sprog. Du behøver ikke downloade noget, men sørg for, at du har internetforbindelse og nok strøm på din mobiltelefon. Hovedtelefoner anbefales.

Klik nedenfor for at få en forsmag på appen.

Et guidet besøg med Sofia

Hvis du vil opleve EU-kvarteret på et guidet besøg på under to timer, er denne tur perfekt for dig.

Mød din virtuelle guide, Sofia, på Place du Luxembourg. Her starter du besøget i det område, der også er kendt som Leopold Quarter, opkaldt efter Belgiens første konge, og hvor Europa-Parlamentet er beliggende i dag. 

Du vil så få mulighed for at gå hen til Schuman-rundkørslen, hvor Europa-Kommissionen og Rådet ligger, eller for at besøge andre interessante steder i området. Varigheden af turen afhænger af de emner, du vælger, indtil du kommer tilbage til startpunktet og siger farvel til din guide.

Turen tager mellem 60 og 90 minutter.

Arsènes mysterium

Hvis du vil opleve EU-kvarteret og godt kan lide spil og quizzer, er denne tur perfekt for dig. Forbered dig på at skulle løse et mysterium...

Nina er en glimrende guide i EU-kvarteret. Mød hende virtuelt på Place du Luxembourg, hvor hun vil fortælle dig om sin oldefar Arsène og den gåde, han efterlod hende. Hun får brug for din hjælp til at løse den. Til gengæld vil hun vise dig rundt, fortælle dig historier om EU-kvarteret og EU-institutionerne og teste din viden ved hjælp af et par quizzer.

Efter en introduktion vil du gå over Esplanade Solidarność 1980 til Europa-Parlamentet, hvor du kan vælge, om du vil udforske området omkring Schuman-rundkørslen eller fortsætte hen imod slutningen af besøget i Park Leopold – og løse den mystiske gåde. 

Denne tur tager 2-3 timer.

Map

European Quarter

Esplanade Solidarność 1980
B-1050 Bruxelles
Belgien

Find vej

Bruxelles-Luxembourg-stationen ligger ved Europa-Parlamentet.

Praktiske oplysninger