”Changemakers"
Har du nogensinde tænkt over, hvordan kunst kan konfrontere den sociale virkelighed og ændre nutiden positivt? Hvordan den kan ændre vores syn på verden af i dag og hjælpe os med at opbygge en bedre fremtid?
Visitors' circuit opening hours on April 17, 2025: 9:30 a.m. - 12:00 p.m. and 1:00 p.m. - 6:00 p.m. (last entry 5:00 p.m.)
Kultur, kunst og arrangementer gør Europa-Parlamentet i Strasbourg til et spændende sted med vedvarende læring og vidensdeling, hvor du altid er velkommen til at komme igen og opdage noget nyt.
Ud over det uundgåelige besøg i mødesalen kan du også udforske de permanente og midlertidige udstillinger under dit besøg. I løbet af året er der mange forskellige arrangementer i Europa-Parlamentet. Tilføj denne side til dine bogmærker, meld dig til nyhedsbrevet eller følg "Parlement Européen – Strasbourg" på de sociale medier for at holde dig opdateret om alt det, der foregår.
Parlamentarium Simone Veil
Parlamentarium Simone Veil, der er opkaldt efter den første kvindelige formand for Europa-Parlamentet, er et sted, hvor du kan fordybe dig i forståelsen af, hvordan det europæiske demokrati fungerer. Gennem interaktive stationer kan du finde ud af, hvem der repræsenterer dig på det europæiske plan, og hvad de gør for at tackle nutidens udfordringer. Indholdet er tilgængeligt på alle EU's 24 officielle sprog.
Læs mere om Parlamentarium Simone Veil
Et udvalg af protokollære gaver til Europa-Parlamentet
Denne udstilling samler de gaver, som Europa-Parlamentet har modtaget de seneste årtier. Europa-Parlamentet byder ofte statschefer og andre fremtrædende gæster velkommen på sine plenarmøder, og udvekslingen af gaver er en ceremoniel del af det officielle besøg. Udveksling af gaver symboliserer venskab mellem mennesker og lande, og hver genstand repræsenterer kulturarven i det land, den kommer fra. Se denne usædvanlige samling, der sætter fokus på dette unikke aspekt af det parlamentariske liv.
Louise Weiss: En engageret europæer
Gå på opdagelse i historien om en kvinde, der gennem sit arbejde som forkæmper, journalist, forfatter og parlamentariker var fortaler for den europæiske idé og havde en betydelig indvirkning på Europa. I dag er Europa-Parlamentets vigtigste bygning i Strasbourg opkaldt efter hende. Udstillingen er tilgængelig på fransk, tysk og engelsk på stedet eller på de 24 sprog via en QR-kode.
Schumanerklæringen
Få historien om Schumanerklæringen, fra de problemstillinger, som Europa stod med i 1950, til den mand, der lagde navn til den historiske erklæring. Denne udstilling forklarer, hvorfor vi fejrer Europadagen den 9. maj, og hvordan Europa-Parlamentet kom til Strasbourg. Udstillingen er tilgængelig på fransk, tysk og engelsk på stedet eller på de 24 sprog via en QR-kode.
Der finder større arrangementer sted i Europa-Parlamentet i løbet af året. Højdepunkter omfatter Europadagen i maj, overrækkelsen af LUX-publikumsprisen i juni, kulturarvsdagene i september og overrækkelsen af Sakharovprisen i december. Du kan deltage i disse arrangementer som besøgende og opleve en ny side af Europa-Parlamentet. Tjek denne side for at finde ud af, hvad der sker.
Europa-Parlamentet afholder regelmæssigt online- og offlinearrangementer og mødes med civilsamfundsorganisationer i hele Europa. Tilmeld dig sammen-om.eu for at være blandt de første, der hører om de næste arrangementer i Strasbourg og resten af Europa.