Europa-Parlamentets plenarsal
Et besøg i Europa-Parlamentets plenarsal er en glimrende mulighed for at fornemme den spændende atmosfære i verdens største tværnationale parlament samt at lære om dets rolle og beføjelser.
Europa-Parlamentets plenarsal
Plenarsalen er det europæiske demokratis bankende hjerte. Her samles Europa-Parlamentets medlemmer til plenarmøderne, hvor de største og vigtigste forhandlinger og debatter finder sted. Salen danner således ramme om mange historiske afstemninger med stor betydning for mennesker på tværs af EU.
Besøg i plenarsalen er gratis og tilbydes på hvert af EUs 24 officielle sprog. Reservation er påkrævet for grupper. Besøget er fuldt tilgængeligt for mennesker med handicap.
Individuelle besøgende
Individuelle besøgende kan besøge plenarsalen med en multimedieguide, deltage i en personlig briefing eller følge plenarmøder. Besøg er tilgængelige for enkeltpersoner, familier og små grupper på op til 9 personer. Børn under 14 år skal være ledsaget af en voksen. Besøget giver også mulighed for at opleve udstillingen ’United in diversity” med kunst fra Europa-Parlamentets samling, som tæller værker fra alle EUs medlemslande.
Multimedieguides
Besøg plenarsalen i dit eget tempo med en multimedieguide - og lær, hvordan Europa-Parlamentet arbejder. Multimedieguiden findes på alle de 24 officielle EU-sprog og et besøg varer ca. 60 minutter. Bemærk venligst, at besøg med multimedieguides ikke er mulige under plenarmøder.
Du kan downloade multimedieguiden forud for dit besøg. Find appen "EP Visit" i Apple Store og Google Play.
Briefinger
Få et mere skræddersyet besøg med en briefing om Europa-Parlamentets arbejde og rolle fra en af vores talere. Briefinger varer ca. 60 minutter. De er tilgængelige på engelsk, fransk - og andre sprog, såfremt vi har ledige talere.
Følg plenarmødet
Under plenarmøderne er der et begrænset antal pladser til rådighed for individuelle besøgende til at overvære mødet i 30 minutter. Adgang afhænger af, om der er ledige pladser. Se datoerne på plenarmøder i Bruxelles under ’Besøgstider.’
Besøgstider
Besøg er ikke mulige i weekenden og på kontorlukkedage eller helligdage. I 2021: 14/04, 15/04, 18/04, 09/05, 26-27/05, 21/07, 15/08, 31/10, 01/11, 02/11, 23/12-30/12.
Multimedieguides¹⁺² | Mandag − Torsdag | Fredag |
---|---|---|
kl. 9.00−17.00 | kl. 9.00−13.00 |
Briefinger¹⁺² | ||
---|---|---|
- Sidste adgang 30 minutter før lukketid.
- Grundet Covid-19 er det ikke muligt at besøge Plenarsalen under plenarmøderne. Besøgsområdet i Bruxelles er lukket under mødeperioden d. 23-24 marts 2022.
Grupper
Besøg i plenarsalen kan arrangeres for grupper på mellem 10 og 100 personer og bør reserveres to måneder i forvejen. Om anmodningen imødekommes afhænger af, om der er lokaler og talere til rådighed.
Gruppebesøg varer 1-2 timer og består af en personlig briefing fra en ansat om Europa-Parlamentets rolle og beføjelser, en spørgerunde samt et besøg på tilhørerpladserne i plenarsalen. Gruppebesøg er tilgængelige på alle 24 EU-sprog, fra mandag til fredag. Hvis Europa-Parlamentets kalender tillader det, kan grupper også følge plenarmødet fra tilhørerpladserne i en time.
Besøg er ikke mulige i weekenden og på kontorlukkedage eller helligdage.
Gruppeledere kan reservere besøg ved at udfylde det elektroniske anmodningsskema.
Kombinerede besøg
Angiv venligst, om du ønsker at kombinere dit besøg i plenarsalen med et besøg i Parlamentarium og/eller Huset for Europæisk Historie, når du udfylder reservationsanmodningen. Forudgående oplysning herom vil sikre et gnidningsløst besøg.
Faciliteter
Der er en kantine i Paul-Henri Spaak-bygningen, men denne er kun til rådighed for grupper med forudbestilling.
Praktiske foranstaltninger vedr. COVID-19
Læs følgende foranstaltninger igennem, så du får et sikkert besøg:
- Reserver venligst dit besøg online. Besøgende uden online-reservation vil kun få adgang, såfremt der er ledig plads.
Sikkerhed
Et gyldigt identitetsdokument (ID-kort eller pas) er påkrævet for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger.
Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavnen. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med belgisk national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.
Det er tilladt at fotografere og filme i besøgsområdet, men det er forbudt i sikkerhedsområdet og på plenarsalens tilhørerpladser under plenarmøderne.
Tilgængelighed
Europa-Parlamentets plenarsal og øvrige faciliteter er fuldt tilgængelige for besøgende med nedsat mobilitet, herunder kørestolsbrugere, og vores personale står klar til at hjælpe. Under besøget samarbejder vores personale gerne med tegnsprogstolke. Gruppeledere skal dog selv arrangere sådanne tolketjenester.
Giv os venligst besked i forvejen, hvis du eller nogen i din gruppe har brug for særlig assistance.
Plenarsal
Paul-Henri Spaak-Bygningen
Rue Wiertz / Wiertzstraat 60
B-1047 Bruxelles
Belgien
Find vej
Bruxelles-Luxembourg-stationen ligger ved Europa-Parlamentet.