Europa-Parlamentet i Strasbourg
Europa-Parlamentet i Strasbourg er åbent for besøgende seks dage om ugen hele året rundt. Besøg er altid gratis.
Under dit besøg kan du se Europa-Parlamentets mødesal plenarsalen, Parlamentarium Simone Veil og flere forskellige udstillinger.
I Strasbourg mødes medlemmerne af Europa-Parlamentet tolv gange om året under plenarforsamlingerne for at drøfte og stemme om EU-lovgivning. Som besøgende kan du deltage i møderne fra tilhørerpladserne og se og lytte til dine repræsentanter. Se tidsplanen for plenarforsamlingerne.
I forbindelse med planlægningen af dit besøg kan du finde praktiske oplysninger nedenfor.
Besøg Europa-Parlamentet uden for plenarforsamlingsperioden

Oplev Europa-Parlamentets officielle hjemsted i Strasbourg. Kom indenfor i den ikoniske bygning, hvor det europæiske demokrati bliver levendegjort. Få en rundvisning med multimedieguiden, der er tilgængelig på de 24 officielle EU-sprog, eller reservér en rundvisning med en fransk-, tysk- eller engelsktalende guide for din gruppe.
Besøg Europa-Parlamentet i plenarforsamlingsperioden

Grib chancen, og se det europæiske demokrati i praksis under en plenarforsamling. Besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg under plenarmøder er en god mulighed for at mærke stemningen i verdens største tværnationale parlament og den eneste direkte valgte EU-institution.
Arrangementer og udstillinger

Ud over det uundgåelige besøg i mødesalen kan du udforske de permanente og midlertidige udstillinger under dit besøg eller deltage i et af de mange arrangementer, der finder sted i Europa-Parlamentet i løbet af året.
Tilgængelighed
Europa-Parlamentet tilstræber at forbedre adgangen for personer med handicap. Hvis du eller nogen i din gruppe har brug for særlig assistance, bedes du underrette besøgstjenesten på forhånd:
Et sikkert besøg
Europa-Parlamentet prioriterer et sikkert besøg ved at indføre sikkerheds- og folkesundhedsforanstaltninger. Besøgende opfordres til at læse og notere sig følgende oplysninger for at sikre et godt besøg for alle:
- Et gyldigt identitetsdokument (ID-kort eller pas) er påkrævet for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger.
- Alle besøgende skal igennem et sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de får adgang. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med fransk national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.
- Det er tilladt at fotografere og filme inde i besøgsområdet, men det er forbudt i sikkerhedsområdet og på plenarsalens tilhørerpladser under plenarmøderne.
- At bære mundbind er ikke obligatorisk. Besøgende kan bære et, hvis de ønsker det.
- Der er hånddesinfektionsgel til rådighed ved indgangen og under hele udstillingen. Besøgende opfordres til at benytte sig heraf.
- Alt udstyr og alt materiale (såsom personlige medieguider og interaktive udstillingselementer) samt offentlige sanitære faciliteter og andre følsomme områder (håndtag, døre) rengøres regelmæssigt.
- Luftkvaliteten overvåges konstant for at sikre tilstrækkelig ventilation.
- Hvis du føler dig utilpas, anbefales det, at du bliver hjemme og udsætter dit besøg. Vi vil gerne byde dig velkommen en anden gang, når du får det bedre.
Yderligere oplysninger om sundhedsforebyggelsesforanstaltninger i Frankrig findes på www.gouvernement.fr/info-coronavirus.fr.
Senest opdateret: 03/2023