Europa-Parlamentet i Strasbourg – i plenarforsamlingsperioden
Et besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg i plenarforsamlingsperioden er en god måde at opleve demokratiet i praksis. Tolv gange om året samles medlemmer af Europa-Parlamentet i mødesalen for at drøfte og vedtage EU-lovgivning, der påvirker millioner af borgeres liv. Plenarforsamlinger er en enestående mulighed for at lytte til dine repræsentanter og høre de europæiske ledere tale om, hvad EU gør for at tackle vor tids vigtigste spørgsmål.
Plenarmøderne i Strasbourg finder sted fra mandag eftermiddag til torsdag aften: Se tidsplanen for plenarforsamlingerne.
Besøg er altid gratis og kan foregå på Den Europæiske Unions 24 officielle sprog. Der er ikke behov for reservation for individuelle besøgende, men reservation for grupper er påkrævet og afhænger af, om der er ledige pladser.
Besøgende – enkeltpersoner
Under plenarmøderne er det muligt at sidde i tilhørerpladserne, følge debatten og besøge Parlamentarium Simone Veil og udstillinger.
Individuelle besøgende, herunder små grupper på under 20 personer, behøver ikke reservere deres besøg. Der er et begrænset antal pladser til rådighed for individuelle besøgende, som kan overvære plenarsamlingen i op til 30 minutter. Pladserne fordeles efter "først til mølle"-princippet.
Åbningstider
Mandag | Tirsdag og onsdag | |
---|---|---|
09.30-12.00* 17.00-18.00 | 09.00-12.00 15.00-18.00 |
Torsdag | Fredag* | |
---|---|---|
09.00-12.00 | 09.00-18.00 |
*Mandag formiddage (09.30-12.00) og fredage (09.00-18.00) i plenarforsamlingsperioden er individuelle besøg mulige med multimedieguiden uden forudgående reservation. Der vil dog ikke finde nogen debatter sted i mødesalen på disse tidspunkter.
Bygningen er lukket søndag og på følgende dage – 2023: 01-02/01, 06-10/04, 01/05, 12/05, 18-19/05, 29/05, 08-10/06, 14-15/08, 01-02/11, 25/12-02/01/2024.
Gruppebesøg
Grupper (20-100 personer) kan arrangere et besøg i Europa-Parlamentet i plenarforsamlingsperioden på Den Europæiske Unions 24 officielle sprog. Gruppebesøg skal reserveres 2-3 måneder i forvejen og er betinget af, at der er ledige pladser.
Grupperne kan deltage i en præsentation af en medarbejder efterfulgt af en spørgerunde, og de kan i 30 minutter følge plenardebatten, der foregår i mødesalen, fra tilhørerpladserne. Det er også muligt at møde med et medlem af Europa-Parlamentet efter anmodning og ledige pladser.
Grupper er velkomne til at besøge Parlamentarium Simone Veil og udstillinger før eller efter besøget i mødesalen.
Åbningstider
Mandag | Tirsdag og onsdag | Torsdag |
---|---|---|
14:30 − 18:00 | 08:30 − 18:00 | 08:30 – 12:30 |
Alsace-Moselle-museet i Schirmeck
Grupper, der besøger Europa-Parlamentet i Strasbourg, kan også besøge Alsace-Moselle-museet i Schirmeck gratis i løbet af samme uge, hvor de har besøgt Europa-Parlamentet i Strasbourg. Grupper skal vise deres reservationsbekræftelse for at kunne få gratis adgang.
Find flere oplysninger om plenarforsamlingerne
Tilgængelighed
Europa-Parlamentet tilstræber konstant at forbedre adgangen for personer med handicap. Hvis du eller nogen i din gruppe har brug for særlig assistance, bedes du underrette besøgstjenesten på forhånd:
Faciliteter
En garderobe, der ligger ved besøgsindgangen lige efter sikkerhedskontrollen, er kun tilgængelig i mødeperioderne.
Et cafeteria er åbent i besøgsområdet. Grupper kan foretage reservationer ved at kontakte restauration-reservation-strasbourg@ext.europarl.europa.eu på forhånd.
Sikkerhed
Europa-Parlamentet prioriterer et sikkert besøg ved at indføre sikkerheds- og folkesundhedsforanstaltninger. Besøgende opfordres til at læse og notere sig følgende oplysninger for at sikre et behageligt besøg for alle:
- Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de kan komme ind. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med belgisk national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.
- Der er hånddesinfektionsgel til rådighed ved indgangen og under ruten. Besøgende opfordres til at benytte sig heraf.
- Alt udstyr og alt materiale såsom personlige medieguider og interaktive udstillingselementer samt offentlige sanitære faciliteter og andre kritiske overflader (håndtag, døre) rengøres regelmæssigt.
- Hvis du har symptomer, anbefales det, at du bliver hjemme og udsætter dit besøg. Vi vil gerne byde dig velkommen en anden gang, når du får det bedre.
Yderligere oplysninger om sundhedsforebyggelsesforanstaltninger i Belgien findes på www.info-coronavirus.be.
Senest opdateret: 09-2022